Patientsikkerhed
BD’s initiativ til øget sikkerhed
Når man arbejder indenfor sundhedssektoren og hospitalsområdet, indebærer det, at man dagligt udsættes for potentielt farligt udstyr ved forskellige kliniske procedurer. I en undersøgelse gennemført af sygeplejeskernes fagforening og Swedish Medtech, fremgår det, at 80% af det interviewede sygehuspersonel havde været ude for mindst 1 stikskade eller blodeksponering på arbejdet i den sidste 10-års periode.
Der findes en mængde bagvedliggende årsager til disse høje tal, som foreksempel arbejde under tisdspres, fejlagtig brug af udstyr, mangelfulde rutiner ved håndtering af udstyr. Kun 60% af det totale antal repondenter oplyser, at de har indrapporteret hændelsen, hvilket indikerer, at et meget stort antal skader ikke fremgår nogle steder.
Konsekvenserne af en stikskade eller en blodeksponering, er alvorlige. Kommer man i kontakt med inficeret blod, er der risiko for at få en blodoverført smitte som hepatitis B, hepatitis C eller HIV. I gennemsnit kan 1 mikroliter blod overføres, hvis man stikker sig på en 0.9 mm infusionskanyle. Denne mængde er nok til at kunne indeholde op til 100 smitsomme doser af hepatitis B.
Det er også vigtigt at vide, at selv utilsigtet blodeksponering mod slimhinder eller beskadiget hud, kan indebære en risiko for smitte.
At beskytte sig mod en blodoverført smitte, er en forholdsregel, som altid bør gælde. Patienter oplyser ikke altid, hvis de er smittebærere. Under en dansk undersøgelse, hvor man i en specifik tidsperiode undersøgte forekomsten af patienter med blodoverført smitte, viste det sig, at personalet kun identificerede 60% af patienter som smittebærere. De resterende 40% blev ikke identificeret, og personalet opfattede dem derfor ikke som ”risikopatienter”.
Når en stikskade indtræffer og rapporteres, følges denne ofte op af en undersøgelse af den hospitalsansattes serologiske status. Eventuelt initieres med præventiv medicin (PEP post exposure prevention). Nogle ansatte bliver sygemeldte, mens andre behøver psykologisk hjælp. Tanker som ”tænk hvis jeg er blevet smittet”, kan påvirke uhørt meget. Konsekvenserne for det enkelte individ kan være enorme.
Det samme gælder de økonomiske konsekvenser efter stik-/skære- eller blodeksponeringsskader. Et stort antal undersøgelser viser, at udgifterne svarer til cirka DKK 4.500,- per tilfælde. Det er kun udgiften til rutinekontroller. Hvis en behandling initieres, er udgiften væsentlig højere; fra DKK 26.500,-. I Europa findes idag mere end 100 hospitalsansatte, som er HIV-smittede som følge af en arbejdsskade. Hvis en hospitalsansat har en blodoverført smitte, er der samtidig risiko for, at denne kan overføres til patienterne.
På EU’s politiske agenda behandles emnet om at beskytte ansatte mod biologisk fare. Det er arbejdsgiverens ansvar at beskytte sine medarbejdere mod eksempelvis direkte kontakt med blod. Undersøgelser viser, at uddannelse, øget kendskab, implementering af sikkerhedsprodukter og sikrere rutiner kan mindske risikoen for stikskader og utilsigtet blodeksponering.
Risikoen for smitte ved et nålestik eller anden form for stik- eller skæreskade, hvor nålen forurenes af en inficeret patient, anses ifølge internationale bedømmelser at være: |
 |
Du kan beskytte dig selv mod blodeksponering ved at følge disse råd:
|
|