Vilkår for brug




Brugerbetingelser

Indledning

Velkommen til www.bd.com/dk ("Webstedet"). BD a/s (i det følgende benævnt "BD", "vi", "os" eller "vores") giver dig adgang til Webstedet under forudsætning af, at vilkårene i disse brugerbetingelser ("Aftalen") overholdes. Læs venligst Aftalen grundigt igennem. Ved at besøge eller bruge dette Websted accepterer du ubetinget at være bundet af Aftalen.

Såfremt du ikke accepterer at ville overholde eller være bundet af Aftalen, bedes du straks forlade dette Websted, idet du ikke har adgang til og ikke må bruge eller downloade materiale herfra.

Bemærk, at der gælder separate brugerbetingelser for andre BD-websteder. Vi anbefaler, at du læser disse grundigt, når du besøger de enkelte websteder.

Hvis du allerede er kunde hos eller leverandør for BD, træder disse betingelser ikke i stedet for betingelserne i din kunde- eller forhandleraftale, ligesom de ikke ændrer indholdet af disse. I tilfælde af uoverensstemmelse har betingelserne i din skriftlige aftale forrang for betingelserne i disse brugerbetingelser. Alle BD's produkter og tjenester er underlagt separate betingelser, som regulerer deres anvendelse.

BD forbeholder sig til enhver tid retten til at opdatere eller ændre Aftalen uden forudgående varsel. Ved at bruge Webstedet efter sådanne ændringer, accepterer du at ville overholde og være bundet af den ændrede Aftale. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår Aftalen, hver gang du benytter Webstedet. Aftalen blev sidst ændret den 5.10.2009.

Adgang til Webstedet og internationale brugere

Webstedet administreres af BD fra Brøndby, Danmark. Webstedet og dets indhold ("Indhold") er udarbejdet i overensstemmelse med EU-lovgivningen og er udelukkende tiltænkt til brug for borgere i EU. Adgang til Webstedet og Indholdet kan være ulovlig for visse personer eller i visse lande uden for EU. Hvis du besøger Webstedet fra et land uden for EU, sker det på eget ansvar, og du vil være ansvarlig for, at der sker overholdelse af loven i det pågældende land. Materiale offentliggjort på Webstedet, kan henvise til produkter eller tjenester, der ikke tilgængelige i dit land. Kontakt dit lokale BD-kontor for yderligere oplysninger. Derudover afgiver BD ikke nogen erklæringer om, at materialet på Webstedet er egnet eller tilgængeligt til brug i andre lande uden for EU, og adgang til sådant materiale fra lande, hvor dets indhold er ulovligt, er ikke tilladt. Du bør ikke tolke indholdet af dette Websted som reklame for eller opfordring til at købe eller bruge produkter, der ikke er lovlige i henhold til lovgivningen i det land, du opholder dig i.

Webstedet er ikke en kilde til lægelig rådgivning

Webstedets Indhold er af summarisk og generel karakter og tjener udelukkende som information. Det er ikke tilsigtet eller anbefalet, at Indholdet skal træde i stedet for professionel lægelig rådgivning og du bør ikke bruge Indholdet af dette Websted til diagnosticering af helbredsproblemer, sundhedstilstand eller sygdom. Du bør altid søge egen læge eller anden kvalificeret rådgivning vedrørende sygdom eller behandling. Webstedets Indhold har ikke til formål at stille en diagnose eller give råd om behandling .Du må derfor aldrig undlade at opsøge læge eller at benytte dennes råd grundet noget, du har læst på Webstedet.

Ophavsret og begrænsninger i anvendelse

Materialet på dette Websted må udelukkende anvendes som udtrykkeligt tilladt i denne Aftale. Hele Webstedets Indhold, herunder valg, placering og udformning, ejes af enten BD eller af BD's licensgivere og er ophavsretligt eller immaterialretligt beskyttet, herunder af sui generis-rettighederne vedrørende beskyttelse af databaser. Det er under ingen omstændigheder tilladt at ændre, kopiere, reproducere, genoffentliggøre, oploade, placere, sende eller distribuere Indholdet, herunder koder og software, hverken helt eller delvist. Det er tilladt at downloade Indholdet fra Webstedet til egen, ikke-kommerciel brug, forudsat at Indholdet forbliver uændret, at alle meddelelser om ophavs- eller ejendomsret bibeholdes, og at sætningen "Brugt med tilladelse fra BD a/s" tilføjes, når Indholdet vises eller på anden måde benyttes.

Fremgangsmåden ved påstået krænkelse af ophavsretten

BD respekterer andres immaterielle rettigheder, og du bør gøre det samme. Hvis du har formodning om, at dit værk er blevet kopieret på dette Websted på en sådan måde, at der er sket krænkelse af ophavsretten, fremsend venligst følgende til vores copyright agent (Vice President and Chief Intellectual Property Counsel, 1 Becton Drive, Franklin Lakes, New Jersey 07417 USA, e-mail: copyrightagent@bd.com):

  • en digital eller fysisk underskrift fra den person, der har bemyndigelse til at handle på vegne af rettighedshaver,
  • en beskrivelse af det ophavsretligt beskyttede værk, som efter din mening er blevet krænket,
  • en beskrivelse af placeringen af det materiale, som du mener, er krænkende,
  • din adresse, e-mail-adresse og dit telefonnummer,
  • en erklæring afgivet af dig om, at du har rimelig grund til at tro, at der ikke er givet tilladelse til den omtvistede brug af rettighedshaver eller af dennes repræsentant, og at en sådan brug ikke er tilladt ifølge loven,
  • en erklæring afgivet af dig under edsansvar om, at ovenstående oplysninger i din meddelelse er korrekte, og at du er rettighedshaver eller berettiget til at handle på vegne af rettighedshaver.

Varemærker

Alle varemærker, servicemærker og logoer, der vises på Webstedet ("Varemærke(r))" er registrerede eller uregistrerede varemærker tilhørende BD, dets tilknyttede virksomheder eller tredjeparter. Intet på dette Websted skal tolkes som en tildeling af licens eller rettigheder til Varemærkerne, det være sig indirekte, ifølge berettiget antagelse eller på anden vis, uden BD's eller den relevante tredjeparts udtrykkelige skriftlige samtykke. Medmindre andet fremgår udtrykkeligt af denne Aftale, er det strengt forbudt at anvende de Varemærker, der findes på Webstedet. Det bemærkes, at navnene på de på Webstedet nævnte selskaber og produkter kan være Varemærker tilhørende deres respektive indehavere. Se en samlet liste over BD's Varemærker på

BD Brands PDF icon

Offentlige og uanmodede oplysninger

Det er muligt via Webstedet at give BD feedback vedrørende Webstedet og BD's produkter, samt at indsende andre uanmodede oplysninger(samlet benævnt "Uanmodede Oplysninger"). Du må kun afgive Uanmodede Oplysninger, der opfylder kravene i disse betingelser.

Vi tager under iagttagelse af betingelserne heri gerne imod nye ideer til produkter og teknologier til BD fra personer eller virksomheder, der ikke er ansat af eller tilknyttet BD, forudsat at disse opfindelser er omfattet af et eksisterende patent, eller at der er indgivet en patentansøgning vedrørende disse af den pågældende person eller virksomhed. Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du sender en ide til et nyt produkt eller en ny teknologi, ved at klikke her.

BD og dets medarbejdere modtager ikke og vil ikke tage stilling til andre uanmodede ideer, herunder ideer til nye reklamekampagner eller salgsfremmende foranstaltninger, nye produkter eller teknologier, processer, materiale, markedsføringsplaner eller nye produktnavne. Undlad venligst at sende originalt illustrationsmateriale, prøver, demoer eller andre værker. Formålet med denne politik er, er alene at undgå mulige misforståelser eller tvister i de tilfælde, hvor BD's produkter eller markedsføringsstrategier kan opfattes som sammenfaldende med de ideer, der er fremsendt til BD. Undlad derfor at sende uanmodede ideer til BD eller ansatte hos BD undtagen i de ovenfor nævnte tilfælde, der omhandler patenterede ideer eller ideer, der er genstand for en patentansøgning.

Hvis du alligevel vælger at sende ideer og materiale til os, og hvis du lægger Offentlige Oplysninger på Webstedet, vil disse og alle øvrige Uanmodede Oplysninger blive betragtet som værende IKKE-FORTROLIGE og IKKE EKSKLUSIVE, og BD og dets tilknyttede virksomheder kan i så fald frit anvende disse oplysninger til et hvilket som helst formål og på en hvilken som helst måde.
Det er muligt at lægge oplysninger ud på Webstedets offentlige områder, herunder på opslagstavler (samlet benævnt "Offentlig Områder"), ligesom det er muligt at sende kommentarer og feedback ("Offentlige Oplysninger"). BD kan fra tid til anden overvåge eller gennemgå de oplysninger, der er lagt ud på Webstedets Offentlige Områder, men BD er ikke forpligtiget til dette og er ikke ansvarlig og hæfter ikke for Indholdet på de Offentlige Områder eller Webstedet generelt eller for fejl, injurier, undladelser, urigtige påstande, pornografi, blasfemi eller unøjagtigheder på Webstedet. BD forbeholder sig retten til efter eget valg at fjerne Indhold fra sådanne Offentlige Områder eller fra Webstedet generelt.
Det er ikke tilladt at sende eller lægge materiale ud på Webstedet, der er ulovligt, truende, injurierende, pornografisk, provokerende eller blasfemisk, eller materiale, der udgør, eller som kan anspore til handlinger, som ville blive betragtet som strafbare, give anledning til civilretligt erstatningsansvar, eller på anden måden være i strid med loven. BD vil til enhver tid samarbejde, hvis BD af ordensmagten eller i en retskendelse bliver bedt om eller pålagt at oplyse identiteten på personer eller virksomheder, der har lagt materiale af denne type ud på Webstedet.

Børn under atten år må ikke fremsende Offentlige Oplysninger eller Uanmodede Oplysninger, der indeholder identificerbare persondata.

Links til andre websteder

Denne Aftale omfatter kun Webstedet. Webstedet kan gøre brug af rammer (frames) eller indeholde henvisninger eller links til andre af BD-websteder samt til Websteder, der ikke administreres af BD ("Tredjepartswebsteder"). Disse henvisninger og/eller links til Tredjepartswebsteder tjener alene som henvisninger og er indsat til glæde for brugeren, og indsættelsen af disse betyder ikke, at materialet på sådanne Tredjepartswebsteder er evalueret eller godkendt, eller at der er en tilknytning til operatørerne af disse. BD kontrollerer ikke disse Tredjepartswebsteder og er ikke ansvarlig for indholdet af disse. Tredjepartswebsteder (og Websteder, de linker til) kan indeholde oplysninger om brugen af produkter, der ikke er godkendt af de relevante myndigheder. BD støtter ikke en sådan ikke-godkendt brug. Tredjepartswebstederne (og de Websteder, de linker til) kan indeholde oplysninger, der er unøjagtige, ufuldstændige eller forældede. Besøg på og brug af Tredjepartswebsteder (og Websteder, de linker til) sker på eget ansvar. Det anbefales, at du læser sådanne Tredjepartswebsteders brugerbetingelser samt retningslinjer for behandling af personoplysninger grundigt igennem.

Bemærk, at andre af BD-websteder er undergivet separate betingelser og retningslinjer for behandling af personoplysninger. Vi anbefaler, at du omhyggeligt læser disse ved besøg på sådanne andre af BD-websteder.

Brugen af Framing (rammer) ikke tilladt

Visse elementer på Webstedet er beskyttet af lov om ophavsret, vareudstyrsmærker (trade dress), varemærker, illoyal konkurrence og andre love og må på ingen måde kopieres eller efterlignes helt eller delvist, herunder, men ikke begrænset til brug af framing (rammer), deep linking (oprettelse af links til underliggende sider) og mirrors (spejle). Indholdet af Webstedet må på ingen måde gen-fremsendes uden BD's udtrykkelige skriftlige samtykke. Kontakt os, hvis du ønsker yderligere oplysninger om, hvordan der linkes til vores Websted.

Kontakt med andre annoncører

Enhver korrespondance eller forretningsmæssig kontakt med, eller deltagelse i salgsfremmende foranstaltninger fra annoncører, der findes på eller gennem Webstedet, herunder betaling og levering af varer og tjenester, samt andre betingelser, garantier eller erklæringer vedrørende en sådan kontakt, er alene et anliggende mellem dig og annoncøren. Du er indforstået med, at vi ikke er ansvarlige for og ikke hæfter for tab eller skader af nogen art, der måtte opstå som følge af en sådan kontakt eller af annoncørens tilstedeværelse på Webstedet.

Registrering af konto

Visse funktioner på Webstedet kræver, at der oprettes en konto hos os. Besøgende skal som led i registreringen vælge et Brugernavn og en Adgangskode sammen med registreringsoplysninger, der skal være korrekte og opdaterede. Det er ikke tilladt at vælge eller benytte en anden persons Brugernavn med henblik på at give sig ud for denne, ligesom det ikke er tilladt at benytte anden persons Brugernavn uden denne persons samtykke. Manglende overholdelse af ovenstående udgør misligholdelse af Aftalen og kan resultere i øjeblikkelig lukning af din konto. Du er indforstået med, at du skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte dit Brugernavn og din Adgangskode.

Du er ansvarlig for enhver brug af eller aktivitet på din konto, herunder en tredjeparts brug af kontoen, når tredjeparten har fået din tilladelse til at benytte dit Brugernavn og din Adgangskode. Du skal give meddelelse til BD, såfremt du har kendskab til eller formodning om uautoriseret brug af din konto eller om brud på sikkerheden, herunder tab, tyveri eller uautoriseret videregivelse af din adgangskode eller andre registreringsoplysninger.

Erklæring om og samtykke til brug af personoplysninger

Vores Erklæring om og Samtykke til brug af Personoplysninger kan ses her på Webstedet. Når du besøger Webstedet, accepterer du samtidig, at du er juridisk bundet af Erklæringen om Personoplysninger. Erklæringen om og Samtykke til brug af Personoplysninger er inkorporeret i sin helhed i denne Aftale ved henvisning. Erklæringen om Personoplysninger finder du her.

Ansvarsfraskrivelse

DETTE WEBSTED INDEHOLDER OPLYSNINGER OM BD, SOM KAN VÆRE NYTTEIGE FOR VORES KUNDER, MEDARBEJDERE OG AKTIONÆRER SAMT OFFENTLIGHEDEN. BD GARANTERER DOG IKKE FOR NØJAGTIGHEDEN AF OPLYSNINGERNE PÅ WEBSTEDET OG FRASKRIVER SIG ENHVER FORPLIGTELSE TIL AT OPDATERE DISSE.

WEBSTEDET OG INDHOLDET STILLES TIL RÅDIGHED SOM DE "ER OG FOREFINDES", UDEN GARANTIER AF NOGEN ART. FORSINKELSER, UDELADELSER ELLER UNØJAGTIGHEDER KAN FOREKOMME I INDHOLDET OG PÅ WEBSTEDET. BD OG BD'S TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER GARANTERER IKKE FOR, AT INDHOLDET OG WEBSTEDET ER KORREKT, FULDSTÆNDIGT, BETIMELIGT, IKKE-KRÆKNKENDE, SALGBART OG BRUGSEGNET ELLER FOR ADKOMSTEN HERTIL OG FRASKRIVER SIG HERMED ALLE UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE GARANTIER. BD GARANTERER IKKE, AT WEBSTEDET IKKE INDEHOLDER VIRUS, ORME ELLER ANDRE KODER, DER KAN VISE SIG AT INDEHOLDE INFICERENDE ELLER ØDELÆGGENDE EGENSKABER. NOGLE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE FRASKRIVELSE AF VISSE GARANTIER, HVORFOR DISSE FRASKRIVELSER MÅSKE IKKE HAR RELEVANS FOR DIG.

Ansvarsbegrænsning

BRUGEN AF DETTE WEBSTED SKER PÅ EGET ANSVAR. BD, BD'S TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER ELLER DERES RESPEKTIVE DIREKTØRER, LEDENDE MEDARBEJDERE, MEDARBEJDERE, ELLER REPRÆSENTANTER HÆFTER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER FOR EVENTUELLE DIREKTE ELLER INDIREKTE TAB ELLER SKADER, DER MÅTTE OPSTÅ, NÅR DU ANVENDER ELLER IKKE KAN ANVENDE WEBSTEDET, ELLER SOM FØLGE AF DIN TILLID TIL INDHOLDET. DENNE ANSVARSBEGRÆNSNING GÆLDER FOR ALLE DIREKTE OG INDIREKTE GENERELLE, SPECIELLE OG TILFÆLDIGE TAB OG SKADER, ERSTATNING FOR FØLGESKADER SAMT PØNALT BEGRUNDET ERSTATNING, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL TAB AF DATA, INDTÆGTER ELLER OVERSKUD. DENNE ANSVARSBEGRÆNSNING GÆLDER, UANSET OM DET PÅSTÅEDE ANSVAR ER BASERET PÅ EN KONTRAKT, FORSØMMELIGHED, EN SKADEVOLDENDE HANDLING, OBJEKTIVT ANSVAR ELLER PÅ ET ANDET GRUNDLAG, OG OGSÅ I DE TILFÆLDE, HVOR EN BEMYNDIGET REPRÆSENTANT FOR BD ELLER BD'S TILKNYTTEDE VIRKSMHEDER ER BLEVET UNDERRETTET OM ELLER BURDE HAVE KENDT TIL MULIGHEDEN FOR EN SÅDAN SKADE.

VISSE LANDE TILLADER IKKE DEN OVENFOR BESKREVNE ANSVARBEGRÆNSNING, HVORFOR DENNE ANSVARSBEGRÆNING MÅSKE IKKE HAR RELEVANS FOR DIG. SÅFREMT EN DEL AF ANSVARSBEGRÆNSINGEN KENDES UGYLDIG ELLER UDEN RETSKRAFT UANSET ÅRSAGEN HERTIL, KAN BD'S OG/ELLER DETS TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDERS ANSVAR IKKE OVERSTIGE EUR 100 (ET HUNDREDE EURO) I ALT. SÅFREMT DET BESLUTTES, AT NOGLE AF DE HERI ANFØRTE FORANSTALTNINGER IKKE HAR TJENT DERES PRIMÆRE FORMÅL SKAL DETTE IKKE PÅVIRKE GYLDIGHEDEN AF DE I DENNE AFTALE ANFØRTE ANSVARSBEGRÆNSNINGER, ANSVARSFRASKRIVELSER SAMT FRASRKIVELSER AF GARANTIER OG ERSTATNINGSPLIGT.

Udsagn om fremtiden

Webstedet kan indeholde udsagn om fremtiden vedrørende BD's resultater, herunder fremtidige indtægter, produkter og indtjening eller begivenheder og udvikling, som BD forventer, vil ske i fremtiden. Sådanne udsagn bygger på BD's nuværende forventninger og indeholder en række forretningsmæssige risici og usikkerheder. De faktiske resultater kan vise sig at afvige væsentligt fra de forventede resultater, der er beskrevet, antydet eller projekteret i udsagn om fremtiden. Faktorer, der i væsentlig grad kan indvirke på de faktiske resultater i forhold til udsagnet om fremtiden, omfatter bl.a.: konkurrence, pres på priser og markedsandele, usikkerhed i forbindelse med sagsanlæg, BD's evne til at indfri salgs- og indtjeningsprognoser, som er baseret på salgsmængde og produktsammensætning samt evnen til at indfri sine mål for omkostningsbesparelser og til at opnå de forventede synergier og andre omkostningsbesparelser i forbindelse med opkøb, ændringer i regionale, nationale eller internationale økonomiske forhold, stigninger i energipriser, udsving i omkostninger og tilgængelighed eller råvarer og i BD's evne til at opretholde gunstige leverandøraftaler og –forhold, rente- eller kursændringer, forsinkelser i produktlanceringer og ændringer i sundhedssektoren og anden form for statslig regulering samt andre faktorer, der er omtalt på dette Websted. Udsagnene om fremtiden vil ikke blive opdateret..

Skadesløsholdelse

Såfremt der indledes retsskridt som følge af (i) din brug af Indholdet eller Webstedet, herunder som følge af din misligholdelse af Aftalen, eller (ii) eventuelle Uanmodede Oplysninger, der er afgivet af dig, accepterer du at afholde og betale alle rimelige advokatsalærer og regnskabsmæssige omkostninger, der måtte være afholdt af BD, dets tilknyttede virksomheder og dets direktører, ledende medarbejdere, medarbejdere, repræsentanter, investorer og licensgivere samt at skadesløsholde disse. BD vil omgående give dig meddelelse i tilfælde af et sådan krav eller en sådan retssag. BD kan efter eget valg og for egen regning indtræde i sagen og/eller i forliget af et sådant krav eller kan vælge at indtræde i og håndtere sådanne sager alene, som ellers ville være omfattet af din skadesløsholdelse, uden at du derved fritages for dine skadesløsholdelsesforpligtelser. Du kan under ingen omstændigheder forlige en retssag eller et krav på en sådan måde, at BD pålægges erstatningsansvar eller andre forpligtelser uden BD's forudgående skriftlige samtykke.

Generelt

Du har ansvar for at anskaffe og vedligeholde telefoner, computerhardware og andet udstyr, der måtte være nødvendigt for at få adgang til og bruge Webstedet samt for alle omkostninger og gebyrer i den forbindelse. BD forbeholder sig til enhver tid retten til at ændre eller slette materiale fra Webstedet. Webstedet administreres og drives af BD fra BD's kontor i Brøndby, Danmark. Eventuelle krav vedrørende Webstedet og brugen deraf er undergivet lovgivningen i Danmark Ved brug af Webstedet erklærer du dig samtidig indforstået med, at eventuelle retssager, der måtte opstå i forbindelse med Webstedet eller din brug af dette, skal indbringes for retten i Brøndby. Denne ret vil have enekompetence i alle sådanne sager. FN's konvention om aftaler om internationale køb af løsøre finder ikke anvendelse på denne Aftale.

Denne Aftale udgør den fulde aftale mellem dig og BD vedrørende din adgang til og/eller brug af Webstedet. Ethvert krav, der måtte opstå i forbindelse med din brug af Webstedet eller Indholdet, skal rejses inden for et (1) år fra datoen for den begivenhed, der måtte give anledning til et sådant krav. Aftalens bestemmelser vedrørende skadesløsholdelse, ansvarsfraskrivelse, garantier, ansvarsbegrænsning og ejendomsret forbliver i kraft efter Aftalens ophør uanset årsag. Såfremt en bestemmelse i Aftalen erklæres ugyldig eller uden retskraft, skal dette ikke påvirke gyldigheden af de øvrige bestemmelser, og en sådan bestemmelse, som erklæres ugyldig eller uden retskraft, vil blive betragtet som værende erstattet af en gyldig og retskraftig bestemmelse, der i tæt afspejler formålet med den oprindelige bestemmelse. BD's manglende udøvelse eller håndhæve af en rettighed eller bestemmelse i henhold til denne Aftale betyder ikke, at BD giver afkald på en sådan rettighed eller bestemmelse. Der tages forbehold for alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er givet i Aftalen.